Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

PULS

På Højmarkskolen har vi startet en ny afdeling, PULS, som er et særligt tilrettelagt individuelt skoletilbud for elever, der har brug for ekstra håndholdt skolegang i en periode. 

I PULS arbejder vi hen mod at få eleven tilbage i en skoleform, den unge kan holde til at være i. Det kan være faglig undervisning, kreative aktiviteter, ture ud af huset, madlavning, nysgerrighed omkring fritidsjob/uddannelser, praktik eller andet relevant. 

Det kan foregå i et hyggeligt, beskyttet lokale på Højmarkskolen eller i den unges eget hjem. Målet er, at eleven får en følelse af, at man er på vej tilbage i skole. Det hele sker i et tæt samarbejde mellem lærer, elev, forældre samt netværket omkring den unge, fx en støttekontaktperson, psykolog eller andre.

Udgangspunktet er den unge. Har man brug for et fast og aftalt skema med helt definerede opgaver, så gør vi det. Han man brug for mere valgfrihed omkring tidspunkt og aktivitet, så er det også en mulighed. 

Alle mennesker er forskellige og i PULS forsøger vi at give plads til ’hver med sin udfordring’.

Når den unge er klar til det, har vi tre forskellige skoletilbud/afdelinger, man langsomt men sikkert kan sluses over i. Her får man en kontaktlærer tilknyttet og kommer til at gå i klasse med 3-5 andre elever. Der er i alt ca. 17 elever i hver afdeling. Her tilbydes, at den unge kan tage afgangseksamen i dansk, matematik og engelsk.