Referat for mødet i bestyrelsen
Mandag d. 8. september 2025 kl. 16.00-20.00
Deltagere: Jacob Frederiksen, Henrik Abel, Lars Hansen, Gitte Willumsen, Johnni Kristensen, Lars Nielsen, Lars Buchholt Kristensen og Erik Poulsen.
Gæst under punkt 3: Jens Harpøth Baltzersen.
Afbud: Annette Schmidt Laursen, repræsentant fra Ungerådet.
Godkendelse af referat fra mødet d. 21. maj.
- Godkendt
Godkendelse af dagsorden.
- Godkendt
Tema: Ungekongres / Forløbet er nu afsluttet og bestyrelsen orienteres.
- JHB lavede en opsamling på hele forløbet afsluttende med etablering af ungeråd. Alt er lykkedes på flot vis med god opbakning fra skolerne, og nu skal de tre vinderprojekter planlægges og afvikles.
- Der blev på mødet drøftet muligheder for at fastholde arbejdet med ungeinvolvering fremover med udgangspunkt i de mange gode erfaringer.
Link til indslag i radioen:
Ungdomsskolen: Orientering om afdelingerne – skoleårets start.
- 10. kl. – der er oprettet yderligere en Fokus10-klasse pga. yderligere optag samt hensigtsmæssighed. Veloverstået studietur til Berchtesgaden med god stemning og deltagelse af eleverne. Alt tegner på en god årgang.
- GFU – veloverstået lejrskole og løbende optage af nye elever. Mange elever på eksamensholdene.
- Højmarkskolen – der er højere belægning på nuværende tidspunkt end tidligere år. Enkelte unge er meget udfordrede, og det kræver mere håndholdt indsats. Her er eleverne ved at lære hinanden at kende. Nordvang P har højere fremmøde end tidligere år, hvor Nordvang kæmper lidt mere med at få stabilt fremmøde blandt eleverne.
- Puls fortsætter med indsatsen for elever med skolevægring. Modellen for Puls afsøges udbredt til flere skoler, men afventer en økonomisk model.
- JML – nyt tilbud for 25 elever i 8. og 9. klasse på tværs af folkeskolerne. 24 elever havde allerede praktikplads på plads for de to dage om ugen, hvor de ikke er på skolen. Det har krævet en særlig indsats at få dem til at fungere i nye omgivelser med nye kammerater. Der er blandt andet sat en ekstra lærer på en mindre gruppe af drengene. Folkeskoleloven stiller anderledes rammer for sanktioner for elever som har svært ved at indgå i det fælles.
- Fritid - Miniskills har fundet en god form, og afvikles den 29. april 2026 i Bilernes Hus for 800 7. klasses elever. Den store indsats med ungedemokrati er taget under punkt 3. Klub og fritidsundervisningen starter op i denne periode. Der er møde den 9. september med interessenter, hvor den fremtidige organisering lægges fast. GW og LBK har arbejdet for at etablere en særlig fritidsjobindsats i forlængelse af øvrige indsatser i kommunen. Der arbejdes på at fremskaffe midler for 2025 og 2026, så der kan deltidsansættes en projektmedarbejder.
- Generelt er hverdagen på Oslovej 2 blevet mere intens med alle lokaler i brug, samt mange elever og lærere, som skal tage hensyn til hinanden.
Elevernes punkt: (Udgår)
Budget 2026 – bestyrelsen drøfter indhold på baggrund af oplæg fra LBK og GW.
- LBK gennemgik nuværende økonomiske situation, som tegner positivt ud fra udgangspunktet, og forventer et resultat på mellem kr. 0 og -500.000.
- GW gav kort gennemgang af nuværende budgetforhandlinger. Specialområdet udgør fortsat en stigende del af det samlede budget. Folkeskolen har samlet set et stigende antal elever.
- GW hører bestyrelsen, om der skal udfærdiges et høringssvar på de økonomiske rammer. Bestyrelsen bakker op om at GW, og LBK udfærdiger er høringssvar, som efterfølgende sendes rundt til bestyrelsen til orientering.
Godkendelse af bestyrelsens mødeplan 2025/2026.
- Godkendt.
Evt.