Referat af møde i Silkeborg Ungdomsskoles bestyrelse
Mandag d. 27. oktober 2025 kl. 16.00-19.00
Deltagere: Henrik Abel, Lars Hansen, Gitte Willumsen, Johnni Kristensen, Klara Madsbøl, Filip Arkadiusz Surowiec, Lars Buchholt Kristensen og Erik Poulsen.
Afbud: Jacob Frederiksen, Lars Nielsen og Annette Schmidt Laursen.
Godkendelse af referat fra mødet d. 8. september.
- Godkendt
Godkendelse af dagsorden.
- Godkendt. Elevernes punkt flyttes op som punkt 3.
Elevernes punkt
- Klara og Filip præsenterede sig selv.
- Klara spurgte til, om stævnepladsen kan bruges til koncert for Ungerådet. Forespørgslen sendes videre til fritid.
Orientering om Ungdomsskolens afdelinger.
Højmarkskolen
- Alle pladser er fyldt. Indsatsen for elever med skolevægring (Puls) har gode resultater, og lige nu afdækkes det, om modellen kan overføres til andre skoler. Som udgangspunkt i en model, hvor Ungdomsskolen varetager opgaven.
10. kl.
- God stemning og stigning i elevtal fra de seneste år i dag med 174 elever, hvorfor der også er ansat nye lærere.
- Det nye tilbud for elever i udfordrede positioner 10Plus har pt. 4 elever. Eleverne er faldet godt til og flere af dem har deltaget lejrskole.
- Der arbejdes nu på et projekt med klubben Young Boys, hvor de kommer i en kombination med træning af fodbold hos dem og skolegang i 10. kl.
GFU
- Filip fortalte om elevrådets arbejde med trivsel blandt eleverne. Lige nu er der behov for at ændre en uhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe af eleverne.
- Skole-hjem-samtaler og snart status samtaler for elever 18+
Skolen i øvrigt
- Den store bus har i år kostet en del penge af forskellige årsager.
- Udendørs vask på shelterpladsen, som giver adgang for, at borgere i udsatte positioner kan deltage i forløb på pladsen.
- Erasmus tur.
Status på juniormesterlære nu og fremtid.
- LBK fortalt kort om opbygningen af selve tilbuddet og konkret om, hvordan forløbet med de 25 elever har fungeret indtil nu. Der har været lidt udskiftninger i lærerstaben og 5 elever har haft et særligt tilbud grundet ikke-hensigtsmæssig adfærd, hvoraf en enkelt elev er stoppet.
- Eleverne er glade for forløbet, og særligt de afvekslende praktikforløb giver nye oplevelser i deres skolegang.
- Fremover vil der ikke være nyt elevoptag i tilbuddet på Ungdomsskolen, hvorfor det kun er de nuværende 8. klasser, som afslutter deres 9. kl. hos os. Fremover kommer JML til at blive placeret på folkeskolerne. Der er forespørgsel på, om Ungdomsskolen fremover kan understøtte f.eks. med værkstedsfaciliteter.
Orientering vedr. opstart i fritidsafdelingen.
- Sæsonen er kommet godt i gang og mange hold er blevet oprettet, og god tilslutning til enkelte arrangementer.
- Oversigt fra fritidsafdelingen er vedhæftet.
Evt.
- MiniSkills er kommet rigtigt godt i gang med positive tilsagn fra skolerne og virksomhederne. Det bliver Bilernes Hus, som lægger lokaler til. Silkeborg Kommune stiller op med flere sundhedsfag i samarbejde med SOSU Østjylland. Afvikles 29. april 2026.