Referat af møde i Silkeborg Ungdomsskoles bestyrelse
Mandag den 8. juni 2026 – kl. 16.00 – 20.00
Deltagere:
Udpeget af Byrådet: Gitte Willumsen
Udpeget af Byrådet: Kristian Stride
Udpeget af DA: Lars Nielsen
Udpeget af FH: Thomas Black
Udpeget af Uddannelsesforeningen: Anette Schmidt Laursen
Medarbejder repræsentanter: Jakob Puggaard Frederiksen
Medarbejder repræsentanter: Henrik Leonard Abel
Elevrepræsentanter: Klara Veedfald Madsbøl
Ungdomsskoleinspektør: Lars Buchholt Kristensen
Viceungdomsskoleinspektør: Carina Scheelke
Afbud:
Elevrepræsentanter: Filip Surowiec
Dagsorden
- Bestyrelsen konstituerer sig.
- Godkendelse af dagsorden.
- Godkendelse af bestyrelsens mødeplan (vedlagt som bilag)
- Nyt fra de unge.
- Orientering vedr. Ungdomsskolens afdelinger.
- Orientering økonomi
- Evt.
Referat
1. Konstituering af bestyrelsen:
Bestyrelsen har konstitueret sig som således:
Formand: Gitte Willumsen
Næstformand: Kristian Stride
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt.
3. Godkendelse af bestyrelsens mødeplan
Mødeplan godkendt med følgende ændring: Mødet mandag den 19. oktober flyttes til tirsdag den 20. oktober 2026.
4. Nyt fra de unge
- Ungerådet afholder sommerkoncert på havnen 4. juli med store navne som Icekiid, Josef og DJ Sigurt.
- Repræsentanter fra Ungerådet har deltaget i DGI-møde på Søholt
- Der afvikles stor fodboldturnering for alle 8. klasser i Silkeborg Kommune, indtægter herfra doneres direkte til Kræftens Bekæmpelse.
Bestyrelsen gives et uddybende oplæg omkring Ungerådets aktiviteter på kommende møde i august.
5. Orientering vedr. Ungdomsskolens afdelinger
Højmarkskolen: Ny tildelingsmodel på specialområdet er godkendt i Skoleudvalget. Der er sket en tilpasning og forenkling af taksterne på det samlede specialområde, hvilket betyder at der fremadrettet gives en takst på henholdsvis kr. 360.000 til elever med omfattende behov for specialpædagogisk bestand, og kr. 165.000 til inklusionscentre (herunder Højmarkskolen) og lokale specialklasser (10+). Taksten ligger lidt over den tidligere takst. Indfasning sker over en toårig periode. Indfasning af det nye takstsystem betyder at Højmarkskolen går fra en fast samlet tildeling til at der fremadrettet afregnes pr. elev.
PULS projektet (elever med betydelig skoleværing) opstartet i skoleåret 2025 er pr. april 2026 opnormeret fra 6 til 12 elever, idet tilbuddet har vist sig succesfuldt
- Tidligere viceungdomsskoleinspektør Erik er stoppet i jobbet pr. marts 2026, afdelingsleder for 10. klasse Carina Scheelke er tiltrådt som viceungdomsskoleinspektør. Tidligere afdelingsleder på klubområdet Anne Kristine Jensen er tiltrådt som ny leder af GFU, efter at hun er vendt tilbage efter barsel 15. maj 2026.
- GFU: Der er budgetteret med en mindre nedgang i elevtallet af de under 18-årige elever i GFU, kommende skoleår. Dog opleves pt. en ret stor elevtilgang. Der indfases ny tildelingsmodel for GFU-elever over 18 år fra august 2026. Tidligere er tildeling givet pr. elev, nu tildeles en fast årlig takst for en gruppe op til 12 elever.
- Juniormesterlære: 9 elever afslutter deres juniormesterlæreforløb med afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik. 10 elever fortsætter i 9. klasse kommende skoleår.
- 10. klasse: 164 elever afslutter deres 10. skoleår med dimission 24. juni 2026. D.d. er der til kommende skoleår indskrevet 159 elever, heraf 6 elever i lokal specialklasse.
- Fritid: Der udbydes et væld af sommerferieaktiviteter i uge 27 og 32, se mere på www.ungsilkeborg.dk. Mange af aktiviteterne foregår i Alderslyst Ungdomsklub, idet der er etableret et udvidet samarbejde på tværs af Fritid og Klub.
- Miniskills: Arrangement afviklet 29. april 2026 i Bilernes Hus. 840 7. klasses elever fik en spændende og oplevelsesrig dag. Mere end 20 erhverv var repræsenteret sammen med erhvervsskolerne. Der er givet en bevilling på 2 x 300.000 kr. til Miniskills for årene 2026 og 2027.
- Brandkadet: Forløbet er afsluttet med stor succes. Der er gennem et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og DR lavet en miniserie omkring Brandkadetterne, serien viser aktuelt på DR Ultra.
- Sommerklub: Nyt initiativ i bl.a. Søsportens Hus, hvor der holdes klub hver torsdag aften. Der tilbydes søsportsaktiviteter, grill, spil, krea og hyggeligt samvær på tværs af alle byens skoler. Der afholdes ligeledes sommerklub i Trailcenteret.
- Fritidsjobindsats: Projektmedarbejder ansat til at lave håndholdte indsatser for og sammen med unge omkring at få unge i fritidsjob. Der er oprettet en jobportal, hvor virksomheder og institutioner kan lægge ledige fritidsjobs op. Tæt samarbejde med Jobcenter Erhverv. Succesraten er stor! Se mere her: https://ungsilkeborg.dk/findfritidsjob
6. Økonomi
Økonomien gennemgået med udgangspunkt i budgetopfølgning 30. april 2026. Pt. viser årets resultat et mindre forbrug på lige ved 3 mio. USK har fremsendt redegørelse til skolechefen for mindre forbruget, redegørelsen vedlagt referatet til orientering. Forventningen er at årets resultat lander med +/- kr. 200.000.
7. Eventuelt
Intet at bemærke.